jeg har en søster

Lige nu er jeg neutral. Ikke glad, ikke sur. Jeg føler en hvis vrede over Helena, men udover det finder jeg ingen negative ting i min tilværelse pt.
Helena er min storesøster, og har, logisk nok, været det siden den dag, jeg blev til. Der har altid været en kamp imellem os, både internt og.. Udadtil. Hun og jeg er som nat og dag. Det eneste, vi deler, er forældre, hjemby, sprog, hårfarve og andre ting, man som regel deler med sine søskende. Men vi deler ikke personlighed eller univers. Det er som at sætte Rihanna og Klaxons sammen (det er btw set, og grund til at min død kom nærmere), eller P. S. Krøyer versus Jean-Michel Basquiat (måske ville Andy Warhol være et bedre eksempel) ellerellereller... ja, der er meget, der ikke passer sammen. Og det er måske ret trist. næ, der ER skide trist. Som små kunne vi enes 35% af tiden (den tid, vi ikke skændes, slås osv.), og det gik fint, når det stod på. Men så fik lille Anna hjerne og lærte at sige "nej" (tyraner kan ikke tåle ordet "nej"). Helena kunne ikke klare, når jeg sagde hende imod og ikke ville være hendes majonetdukke. Hun ville have været den perfekte diktator, desværre havde hun ikke længere andre end sine bamser at bestemme over. Ynkeligt! Jeg kan simpelthen ikke lide hende. Jo, hun er da flink og kan få mig til at grine, men.. det er bare svært at få en killing til at elske en ulv. Inden hun blev mor havde vi nogle gode tider. Vi morede os, så stand up og et hav af film, men så blev hun andreledes. Det var faktisk godt, at hun blev anderledes. Ikke fordi det forstærkede vores "venskab", men fordi hun begyndte at behandle folk som mennesker, hvilket var noget helt nyt. Inden hun blev gravid var jeg ikke mere værd end noget, vores ikkeeksisterende kat havde slæbt ind. Hun var mere TEENAGE, end jeg nogensinde har været eller bliver. Jeg fik faktisk ikke rigtig lov til at være teenager eller barn for hende. Det sidste år har været en befrielse. Virkelig. Jeg savner hende på ingen måde. No offence, Helena, men nej. Ja, jeg blamer hende for, at jeg ikke har kontakt med min far!
Okay, no more Helena. Som jeg sagde til Mille i dag: "jeg vil hellere høre Simple Plan end tænke på hende".

I går var en rar dag. Jeg pjækkede fra idræt (fuck it), stenede i dansk og fremlagde i kemi. Ikke en større begivenhedsrig skoledag.
Klokken to var der fredagscafé. Det var nice. en stor del af klassen samlede sig ved et bord, hvor vi indtog gratis kaffe og kage. Der var musik og (for mit vedkommende gratis) øl. Efter et par timer i hinandens selskab skulle Caroline, Jeppe, Morten og jeg rydde op - duty of the festudvalg -, sammen med en masse andre. Det var okay.
blablabla.
Ved syvtiden endte jeg nede i byen. Nogle af pigerne fra klassen og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes ved McDonald's inde på strøget. Der var ingen, da jeg kom forbi, så jeg endte på China Wok House, hvor jeg købte en bøtte mad, som jeg tog med mig hen til bussen. Imens jeg ventede på bussen kom Bjørn hen til mig. Det reddede min aften. Sammen fandt vi Nanna og en af hendes veninde. Og inden vi vidste af det, havde vi mødt en masse mennesker.
Jeg var smadret, da jeg kom hjem ved 12-tiden.

annndddd life goes on. Jeg glæder mig super meget til på torsdag, hvor jeg skal ind til DR byen og.. jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal der inde. MEN det er gratis! :D