jeg har en søster

Lige nu er jeg neutral. Ikke glad, ikke sur. Jeg føler en hvis vrede over Helena, men udover det finder jeg ingen negative ting i min tilværelse pt.
Helena er min storesøster, og har, logisk nok, været det siden den dag, jeg blev til. Der har altid været en kamp imellem os, både internt og.. Udadtil. Hun og jeg er som nat og dag. Det eneste, vi deler, er forældre, hjemby, sprog, hårfarve og andre ting, man som regel deler med sine søskende. Men vi deler ikke personlighed eller univers. Det er som at sætte Rihanna og Klaxons sammen (det er btw set, og grund til at min død kom nærmere), eller P. S. Krøyer versus Jean-Michel Basquiat (måske ville Andy Warhol være et bedre eksempel) ellerellereller... ja, der er meget, der ikke passer sammen. Og det er måske ret trist. næ, der ER skide trist. Som små kunne vi enes 35% af tiden (den tid, vi ikke skændes, slås osv.), og det gik fint, når det stod på. Men så fik lille Anna hjerne og lærte at sige "nej" (tyraner kan ikke tåle ordet "nej"). Helena kunne ikke klare, når jeg sagde hende imod og ikke ville være hendes majonetdukke. Hun ville have været den perfekte diktator, desværre havde hun ikke længere andre end sine bamser at bestemme over. Ynkeligt! Jeg kan simpelthen ikke lide hende. Jo, hun er da flink og kan få mig til at grine, men.. det er bare svært at få en killing til at elske en ulv. Inden hun blev mor havde vi nogle gode tider. Vi morede os, så stand up og et hav af film, men så blev hun andreledes. Det var faktisk godt, at hun blev anderledes. Ikke fordi det forstærkede vores "venskab", men fordi hun begyndte at behandle folk som mennesker, hvilket var noget helt nyt. Inden hun blev gravid var jeg ikke mere værd end noget, vores ikkeeksisterende kat havde slæbt ind. Hun var mere TEENAGE, end jeg nogensinde har været eller bliver. Jeg fik faktisk ikke rigtig lov til at være teenager eller barn for hende. Det sidste år har været en befrielse. Virkelig. Jeg savner hende på ingen måde. No offence, Helena, men nej. Ja, jeg blamer hende for, at jeg ikke har kontakt med min far!
Okay, no more Helena. Som jeg sagde til Mille i dag: "jeg vil hellere høre Simple Plan end tænke på hende".

I går var en rar dag. Jeg pjækkede fra idræt (fuck it), stenede i dansk og fremlagde i kemi. Ikke en større begivenhedsrig skoledag.
Klokken to var der fredagscafé. Det var nice. en stor del af klassen samlede sig ved et bord, hvor vi indtog gratis kaffe og kage. Der var musik og (for mit vedkommende gratis) øl. Efter et par timer i hinandens selskab skulle Caroline, Jeppe, Morten og jeg rydde op - duty of the festudvalg -, sammen med en masse andre. Det var okay.
blablabla.
Ved syvtiden endte jeg nede i byen. Nogle af pigerne fra klassen og jeg havde aftalt, at vi skulle mødes ved McDonald's inde på strøget. Der var ingen, da jeg kom forbi, så jeg endte på China Wok House, hvor jeg købte en bøtte mad, som jeg tog med mig hen til bussen. Imens jeg ventede på bussen kom Bjørn hen til mig. Det reddede min aften. Sammen fandt vi Nanna og en af hendes veninde. Og inden vi vidste af det, havde vi mødt en masse mennesker.
Jeg var smadret, da jeg kom hjem ved 12-tiden.

annndddd life goes on. Jeg glæder mig super meget til på torsdag, hvor jeg skal ind til DR byen og.. jeg ved ikke rigtig hvad jeg skal der inde. MEN det er gratis! :D

du vil altid være i mit hjerte, Anton.

So, so you think you can tell Heaven from Hell,
blue skies from pain.
Can you tell a green field from a cold steel rail?
A smile from a veil?
Do you think you can tell?
And did they get you to trade your heroes for ghosts?
Hot ashes for trees?
Hot air for a cool breeze?
Cold comfort for change?
And did you exchange a walk on part in the war for a lead role in a cage?
How I wish, how I wish you were here.
We're just two lost souls swimming in a fish bowl, year after year,
Running over the same old ground.
What have you found? The same old fears.
Wish you were here.


denne smukke tekst er til ære for min onkel Anton, som afgik ved døden for præcist to år siden.

I FEEEEEEEEEEEELLLLL LIKE OWNING :D:D:D

okay. i dag er det søndag. ikke at det er en sensation overhovedet, men det er jo altid en spændende fact. for mig indeholder søndage:
at sove længe, at kede sig, lektier, at rende rundt i nattøj hele dagen, sen morgenmad, skænderier med benny, rod på værelset, en masse lytning til musik, stress over at jeg stadig har lus, skoven ved moesgård museum, vhs-film, nudler, stress, afslapning.... og en hel masse andre ting, og så alligevel intet.
søndag er kedsomlighed på højt plan.

lige nu mindes jeg "gamle" dage. jeg kigger på odd'e billeder af mig med sort hår og hårspænder uden for vega (specielt et spas billede af mig med en the used koncertbillet i munden) og andre billeder. jeg ser gamle, velkendte musikvideoer på youtube, og nye med velkendte bands. et er sjot at tænke tilbage på hvordan jeg var før. min fætter udtalte sig her forleden dag "anna stråler jo af selvtillid!" okaayyy, så det gør jeg, ja. jeg tror faktisk på det. det seneste år har jeg virkelig fået styrket min selvtillid med en bemærkelsesværdig procent. det er fantastisk. dog er jeg stadig den samme som før, nu bare meget mere. jeg hører det samme musik *host* og kan lide mange af de samme ting. ehm. jeg har ikke rigitg flere vise ord, så jeg vil lave endnu en liste..
haha. nej. jeg har lige fået en super spændende mail fra dr, som jeg lige er lidt oppe at køre over, så.. see ya. haha. :D

what became of the likely lads

ja, jeg spørger bare. hvor er de? hmm..

jeg har ikke så meget at sige. ikke mere end nødvendigt, hvad der så end er det. lige nu ønsker jeg mere end nogensinde at jeg bor i london. ikke fordi london automatisk er så meget mere fantastisk end noget andet sted i england, men fordi dialekten der er uimodståelig. simpelthen smuk. nej, fransk det kan sgu godt skride tilbage bagerst i køen af rare dialekter, men britisk derimod, det skal helt hen forrest! patirck wolf, bloc party, blur, the libertines... og jeg kunne blive ved. det er slik for min øregang. jeg vil gerne tegne det billede, der er i mit hoved lige nu, men ved I hvad? det ville blive for kompliseret.
på fredag er der partææj på le skole. det bliver skæg, I suppose. fra otte til fire skal vi rende rundt inde i byen i udklædningstøj og løse poster. middelalder er temaet. min klasses eget tema er det kejserlige hof, hvad det indkluderer er så op til os. jeg skal være nar. mutti und ich har købt stof og bjælder, så inden fredag skal der kreeres en dragt für mich. najsness. jeg glæder mig.

"hip hey, pik er gud" "man skal være kvinde for at vinde"

jeg kunne have valgt en hvilket som helst overskrift, for hvad ville ikke beskrive denne dag? ja, spørg ikke mig. det har været en utrolig hektisk dag. lad mig fortælle:
klokken halv otte ringede mit vækkeur. "åh gud" tænkte jeg "det er i dag..". jeg kommer lige så stille (+stress) i tøjet og får lige stukket tandbørsten i munden da jeg skal af sted. lidt i ni går jeg ind ad hovedindgangen til århus akademi. "anna klein? hmhmmm.. 1. o, lokale 44.......". jeg går den vej, manden ved indgangen fortalte mig, og pludselig befinder jeg mig i et småt lokale sammen med en masse andre lige så spændte mennesker. "hej" blev der sagt af en lærer. jeg tror knapt nok, jeg fik fremstammet et "hej...". efter fem minutters tid sad vi tredive mennesker og tre lærere. lærene fortalte om dem selv, om skolen og alt muligt andet - for eksempel at vi skulle på studietur i marts til bruxelles ("hvad er det?" siger en pige med en enormt københavner snobbet stemme. vi andre holder et grin inde). hå. vi går sammen to og to (jeg i en tremands gruppe - hvorfor ender jeg altid i tremands grupper?) og fortæller hinanden om os selv, hvorefter vi fortæller de andre om den anden i gruppen. det gik ikke så godt for min gruppe. haha. var sammen med en simon på atten og en michala på tyve. folk i min klasse er enten sytten eller tyve, og så er der nogle på atten, nitten og en på toogtyve. vi skulle også lave den der "jeg hedder bo" "jeg hedder karl og det er bo" "jeg hedder ib og det er karl og bo" osv. lousy leg, da jeg altid fucker den up, men man lærer da et par navne (jeg har stort set glemt dem alle). vi fik også en rundvisning. efter det var der spisefrikvarter. det brugte vi på at sidde i kantinen og i salen. jeg sad i salen med nogle andre piger (it's like et stttoorrrt rum, som jeg troede var gymnastiksal da jeg var på besøg). og så var der underholdning for alle 1. g'erne og 1. hf'erne. der var dyst mellem lærere og elever, oplæg og freestyle med ham den lange og kajser a, som gik på skolen for et par år siden. det var spas nok. eftet det var der stor tumult og vi vendte alle hjem ad. jeg gad egentlig godt blive der, da der var så hyggeligt, men alligevel trængte jeg vil at komme hjem og slappe aff.
da jeg kom hjem (pludselig virkede turen ikke så lang), fik jeg den besked, at min ipod var færdig på værksted, så jeg løb (gik) ned i storcenter nord. ak nein. min kære ipod kom først i morgen. hm. så jeg ved hvad jeg skal efter skole.

overskriften er solgans fra dysterne i dag. den første er drengenes, den anden pigernes. lærenes har jeg glemt. et lille minde til mig selv. og andre. ha.

alt i alt har det været en rigtig god dag.

og så er det forresten tid til at konkludere på sommerferien, men det må gøres i et andet indlæg.

I am miss brightside.

mhh.. overilet er måske ikke ordet. energisk er heller ikke. nej, lad os kalde det barnlig glæde. jeg er glad. ikke gladere end nogensinde, men bare virkelig glad. ikke at der sker noget specielt i mit liv for tiden, jeg er bare fyldt til renden med "god karma". det er herligt. rather good. lige nu kører min nye last.fm radio-dimmer. nye fordi jeg lavede en ny profil. den er spækket med gode, velkendte sange. lige nu kører bloc partys "kreuzberg". vidunderlig sang. måske skulle jeg bare hive fat i le itunes og hører bloc party. mhm. I will. "a weekend in the city" endte som now playing. altså cd'en.

hey, det er lige gået op for mig, at man kan stille ting op i punkter. kjul. det må gøres.

SOUNDTRACK OF THE WEEK (vilkårlig order)
(plader mest hørt ifølge mig ikke last.fm)

1. patrick wolf, the magic position
2. blur, parklife
3. weezer, maladorit
   
4. jimmy eat world, chase this light
5. coldplay, parachutes

LISTE OVER BANDS/ARTISTER (vilkårlig order)
(stadig ifølge mig)

1. weezer
2. patrick wolf
3. efterklang
4. coldplay
5. blur

LISTE OVER SANGE (le vilkårligness)
(jeg nedlægger veto)

1. weezer, island in the sun
2. patrick wolf, the magic position
3. coldplay, spies
4. jimmy eat world, always be
5. weezer, my name is jonas

AND MORE TO COME!

"you remind me of a song I used to love"

åh gud. nu er det.. lørdag. jeg var allerede oppe ved titiden. mutti og jeg skulle i føtex efter billeder (vi er noget, der ser chamen i engangskamerae), som selvfølgelig ikke var kommet, selvom de skulle have været der i går. ih. nu sidder jeg bare og er restløs. hvad skal man så tideligt på døgnet? min dag er ikke startet endnu. :S. jeg hader at være vågen så tideligt på dage, hvor jeg intet skal. jeg kan jo forberede mig til at starte på hf på onsdag. men hvad er der at forberede? hmm.. jeg har ikke fået noget skema over ting, jeg skal have med eller noget, så det kan jeg egentlig ikke. kun mentalt.
nu får jeg helt lyst til at male.. wait a sec.

hvis bare jeg kunne skrive en sang..

"my song is love
is love unknown"

jeg skriver ikke. jeg fatter ikke hvordan. ord kommer bare frem. og tilbage. over det hele. vægge, hud, blogs, papir.. jeg ved intet om litteratur, staver ikke fantastisk og er ejheller genial. men jeg kan ikke lade være. jeg skriver en masse, men ingen ord. ingen hoved, ingen hale. ingen mening. det er ingen kunst at skrive, så længe det ikke giver mening. derfor er jeg ikke kunstner. ikke på det punkt. nogen fortalte mig noget om en hval, noget om bøjning af stammen, noget med kryds, bolle og trekant. men al det var volapyk. et ikke anerkendt sprog, hvor ingen kunne føle sig sikre. dansk er for mig som en labyrint, hvis mål jeg aldrig finder.


åh gud. så sidder man her og skriver esperanto, som man tror er dansk. jeg skriver om efterskolelivet. skriver til folk, jeg har delt det med. folk, jeg savner som en gal. tænk; min ene fætter starter på efterskole på søndag. (nej hvor passer the cures "mint car" bare ikke ind lige nu haha). den heldige unge. tænk på dem, der aldrig får/fik den chance. og dem, der afviste den. og dem, der brændte den af. min forbandede søster for eksempel. jeg har slet ikke nok efter to år. og dog. at have sit liv på stand by i to år er lig med intet liv. i hvert fald ikke udenfor efterskolens lille osteklokke. men alligevel er man så glad, når det står på. jeg vil ikke påstå, at jeg har været 100% glad. det blev jo min hverdag, så derfor fik det også alle hverdags følelserne, indtrykkene, vanerne osv. med. man siger, et efterskole år er som syv menneske år. det kan jeg på ingen måde benægte. og at det så går syv gange så hurtigt er bare en kendsgerning. til tider er det ren sneglefart, men andre gange farer man rundt i ukendte gange, leder efter manden med fjernbetjæningen fra "click" så man kan få tiden ned på normal tempo. men nej, manden finder man ikke. men til gengæld finder man så meget andet. venner, livet, sig selv. lykken, sorgen. et efterskole år har alt, man kan ønske sig. og alt det andet. en stor blanding af 30 forskellige former for slik lige inden filmens start. tiden inden man tager i biografen venter man på dette fantastiske år, man har set frem til så længe. men imens man står og vælger og vrager. sur, sød, salt. man glæder sig til filmens start. al den tid, hvor man er igang med at stifte bekendskab med nye former for lakrids, er efterskoleåret. men når filmen starter slukkes lyset. man ser måske hinanden under filmen. vinker. men er adskilt. men når man forlader saler, forlader rulleteksterne, ses man ikke igen. så er livet startet på ny.
jeg vil bare have en kombi af dyr, lækker slik og liv. hvad skal jeg med tiden inde i bussen og filmen?
jeg håber, det giver bare en smule mening.

MIN TEORI

dæmon eller ej

when I countet on my demons. tænk hvis man kunne det. altså ligesom i "the golden compas". sådan have en dæmon som fulgte en i tykt og tyndt. det ville være lidt sejt, ikke? joho. så skulle det være en, som var ligesom een selv. min skulle klart være en.. hmm. nok en kombi af en kat, en hund og.. jeg ved det sgu ikke. måske bare en trane? næ. det ville være ret spas at have en rød panda (eller hvad de hedder på dansk). anyway så skulle den hedde frank. som skulle udtales på engelsk (ikke fordi en af næsehornene i "ice age" hedder det, ehm..). og så skulle den være ligesom mig, ja. jeg kunne lige forestille mig det. anna og hendes røde panda frank. (tænk at den røde panda hedder firefox (og red panda ofc), men på dansk hedder den kattebjørn. jeg ville konventere til engelsk hvis jeg var den).
menmenmen. hvad gjorde man så, når ens dæmon avlede? hvis nu fx min fine firefox fik unger med en anden af samme art, ville de så få unger af den art? hvad nu hvis de fx var en panda og en koala (imagine that..). hvad ville de så få?

("Tenacious D claim, in the song Tribute, to have been forced to play the best song in the world to save their souls from a shiny demon. This performance is shown in the 2006 movie The Pick of Destiny." HAHAHAH hvad sker der for, at det står på wikipedia under "demon". fup eller fakta lol)

hmm.. anyway så er det egentlig muligt, at man har sådan en dæmon. eller egentlig ikke. kun hvis man spørger folk som sokrates.
"I senere tid, efter Platon, kommer den folkelige opfattelse til udtryk, at hvert menneske har tilknyttet en særskilt dæmon, der fungerer som et åndeligt "dobbeltvæsen" eller skytsånd. Sokrates var således i besiddelse af en daimónion, der advarede ham mod at gøre bestemte ting. I andre kontekster opfattes dæmonen som den ånd, der har bosat sig i et menneske og udgør dets sjæl, medens visse rationaliserende bevægelser som stoikerne indvendte, at denne daimon ikke var et selvstændigt åndsvæsen, men i stedet det guddommelige og fornuftige i ethvert menneske"
det giver alligevel lidt stuff til eftertanke. ikke fordi filosofer osv har ret. men hvor skulle de have idéen fra, huh?

to be continued

stjernen over betlehem

der var engang en trist fisk. fisken hed olam. olam hadede museer, specielt kunst museer. adder. en dag tog hun til odense og faldt over et museum. det var et af de der grimme kunstmuseer. olam blev bange. ved indgangen så hun den smukkeste fisk, hun nogensinde havde set (dog vidste hun det ikke, da hun var alt for trist). denne fisk lyste af glæde. olam blev helt varm indeni.
pludselig forsvandt denne smukke skabning ind på museet. olam ventede utolmodigt for at få endnu et blik af fisken. dog skulle hun ikke vente længe, for kort efter kom fisken løbende ud ad døren. dens farver var helt matte og triste, og man kunne på lang afstand se, hvor knust dens hjerte var. olam blev lykkelig ved synet. og pludselig lyste hun op som stjernen over betlehem. og fra den dag af var olam verdens lykkeligste fisk.

fisk der smelter

der var engang en glad fisk. fisken hed malo. malo elskede kunstmuseer. en dag tog han ind til odense og faldt over et museum. inde på dette museum havde de en udstilling med en spas, kinesisk gut, der havde et sjovt navn. da malo så denne ustilling, blev han helt trist. så trist, at hans hjerte kunne smelte som en softice i solskin. udstillingen bestod af udstoppede dyr. malo løb for livet ned ad de mange trapper. han holdt sig for hjertet imens tårene løb ned ad hans små blå kinder. han skreg og skreg. og græd.
og fra dag af var malo ikke længere en glad fisk. tværtimod.



to be continued...

ben and jerry's *love*