hvis bare jeg kunne skrive en sang..

"my song is love
is love unknown"

jeg skriver ikke. jeg fatter ikke hvordan. ord kommer bare frem. og tilbage. over det hele. vægge, hud, blogs, papir.. jeg ved intet om litteratur, staver ikke fantastisk og er ejheller genial. men jeg kan ikke lade være. jeg skriver en masse, men ingen ord. ingen hoved, ingen hale. ingen mening. det er ingen kunst at skrive, så længe det ikke giver mening. derfor er jeg ikke kunstner. ikke på det punkt. nogen fortalte mig noget om en hval, noget om bøjning af stammen, noget med kryds, bolle og trekant. men al det var volapyk. et ikke anerkendt sprog, hvor ingen kunne føle sig sikre. dansk er for mig som en labyrint, hvis mål jeg aldrig finder.


åh gud. så sidder man her og skriver esperanto, som man tror er dansk. jeg skriver om efterskolelivet. skriver til folk, jeg har delt det med. folk, jeg savner som en gal. tænk; min ene fætter starter på efterskole på søndag. (nej hvor passer the cures "mint car" bare ikke ind lige nu haha). den heldige unge. tænk på dem, der aldrig får/fik den chance. og dem, der afviste den. og dem, der brændte den af. min forbandede søster for eksempel. jeg har slet ikke nok efter to år. og dog. at have sit liv på stand by i to år er lig med intet liv. i hvert fald ikke udenfor efterskolens lille osteklokke. men alligevel er man så glad, når det står på. jeg vil ikke påstå, at jeg har været 100% glad. det blev jo min hverdag, så derfor fik det også alle hverdags følelserne, indtrykkene, vanerne osv. med. man siger, et efterskole år er som syv menneske år. det kan jeg på ingen måde benægte. og at det så går syv gange så hurtigt er bare en kendsgerning. til tider er det ren sneglefart, men andre gange farer man rundt i ukendte gange, leder efter manden med fjernbetjæningen fra "click" så man kan få tiden ned på normal tempo. men nej, manden finder man ikke. men til gengæld finder man så meget andet. venner, livet, sig selv. lykken, sorgen. et efterskole år har alt, man kan ønske sig. og alt det andet. en stor blanding af 30 forskellige former for slik lige inden filmens start. tiden inden man tager i biografen venter man på dette fantastiske år, man har set frem til så længe. men imens man står og vælger og vrager. sur, sød, salt. man glæder sig til filmens start. al den tid, hvor man er igang med at stifte bekendskab med nye former for lakrids, er efterskoleåret. men når filmen starter slukkes lyset. man ser måske hinanden under filmen. vinker. men er adskilt. men når man forlader saler, forlader rulleteksterne, ses man ikke igen. så er livet startet på ny.
jeg vil bare have en kombi af dyr, lækker slik og liv. hvad skal jeg med tiden inde i bussen og filmen?
jeg håber, det giver bare en smule mening.