kære far
lige nu har jeg intet højere ønske, end at se dig, mærke dig, vide at du er virkelig. jeg ville inderligt ønske, jeg kunne spole tiden tilbage til den dag, jeg så dig sidst. jeg kan hverken huske din stemme eller dit udseende, men jeg kan huske en ensom mand med en stor kærlighed. den mand, dig, har betydet så meget for mig, selv da vores kommunikations niveau var lig nul - med andre ord, jeg har altid elsket dig, og gør det stadig, selvom du bare er et fjernt barndomsminde.
du var alt, hvis ikke så virkelig meget. det var dig, jeg så op til, da jeg var lille, da jeg ville læse astronomi, da jeg ville læse historie, filosofi og alt andet, du havde uendelig viden om. du var min inspirationskilde, min fraværende støtte. din eksistens og de mål, du havde gennemført, overbeviste mig om, at jeg alligevel kunne blive til noget.
nu er jeg efterhånden "voksen", hvad det så end er, og ved du hvad? nej, en faderrolle er ikke noget, man behøver for at blive et godt menneske, men jeg tror ikke, jeg nogensinde vil have børn. selvfølgelig vil jeg ikke være faderen, men jeg vil hellere ikke være moderen. du har lært mig alt det, jeg ikke skal gøre, men det gør mig også usikker på det, jeg skal gøre.
jeg vil utrolig gerne til skagen. hvad jeg skal der? jo ser du, jeg vil virkelig gerne se det sted, min far er vokset op. jeg vil vide hvordan du var, da du var på min alder (ja, jeg har hørt og psyk. og alt det), hvad du interesserede dig for osv. jeg vil vide, om du kan se noget af dig selv i mig. jeg vil vide, hvad du var igennem, hvad du følte. jeg ønsker for guds skyld at forstå dig.
jeg er ked af det brev, du modtog. brevet fra helena. jeg blamer hende for alt (undskyld mor - og helena). intet af det der stod var mine ord. jeg ØNSKER kontakt med dig. jeg ved ikke, hvordan jeg skal forklare dig det, om jeg nogensinde får mulighed for det. men jeg vil gøre alt for det.
kærlig hilsen din datter Anna
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar