der var engang en trist fisk. fisken hed olam. olam hadede museer, specielt kunst museer. adder. en dag tog hun til odense og faldt over et museum. det var et af de der grimme kunstmuseer. olam blev bange. ved indgangen så hun den smukkeste fisk, hun nogensinde havde set (dog vidste hun det ikke, da hun var alt for trist). denne fisk lyste af glæde. olam blev helt varm indeni.
pludselig forsvandt denne smukke skabning ind på museet. olam ventede utolmodigt for at få endnu et blik af fisken. dog skulle hun ikke vente længe, for kort efter kom fisken løbende ud ad døren. dens farver var helt matte og triste, og man kunne på lang afstand se, hvor knust dens hjerte var. olam blev lykkelig ved synet. og pludselig lyste hun op som stjernen over betlehem. og fra den dag af var olam verdens lykkeligste fisk.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar