der var engang en glad fisk. fisken hed malo. malo elskede kunstmuseer. en dag tog han ind til odense og faldt over et museum. inde på dette museum havde de en udstilling med en spas, kinesisk gut, der havde et sjovt navn. da malo så denne ustilling, blev han helt trist. så trist, at hans hjerte kunne smelte som en softice i solskin. udstillingen bestod af udstoppede dyr. malo løb for livet ned ad de mange trapper. han holdt sig for hjertet imens tårene løb ned ad hans små blå kinder. han skreg og skreg. og græd.
og fra dag af var malo ikke længere en glad fisk. tværtimod.
to be continued...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar