Blogindlæg fra torsdag den 2/4-09 -- Åh Århus

Jeg føler mig som nyforelsket. Ikke i nogen, men i noget. I Århus, min hjemby. For lidt over en time forlod jeg Århus Universitets matematiklokaler. 1.o var nemlig blevet inviteret til foredrag. Luften udenfor var kølig og mine kinder skiftede hurtigt til en rødlig nuance. Nogen af drengene og jeg gik nedad mod centrum - de for at drikke et par øl hos Jonathan, jeg for at tage bussen hjem. Pludselig stod jeg alene, på vej mod Vesterbro torv uden egentlig at vide, om jeg gik den rigtige vej ("bare gå den vej, Anna!") Vesterbro torv var stadig i live. Antallet af biler var faldet markant, men mennesker var der endnu. Og der var fem minutter til 7eren kom. Jeg nød den kolde luft mod mit ansigt og besluttede mig for at gå mod Mølleparken i stedet for at stå og glo i de fem minutter. Jeg smilede ad mig selv og mærkede min selvtillid stige. Min gang blev mere fast og selvsikker, mindre sjoskende. Voxhalls indgang var gemt væk bag en stor kø af mennesker som skulle høre et navn, jeg nu har glemt. Jeg huskede sidst, jeg var der - Red Warszawa med Ditte. En følelse af savn og glæde meldte sig - jeg følte mig klar til at nyde bylivet fuldt ud! Selvom jeg vidst, at jeg snart ville sidde i en bus hjem til de grå betonblokke ved Pauldan Müllers Vej. På vej ind i bussen gik jeg målrettet og med opløftet pande, tillod mig at indånde en sidste snært af den århusianske nat og et liv, jeg kun kunne drømme om. Men ak, Århus, du er mit et og alt. Jeg vil ikke bo andre steder, ikke benægte din skønhed og dine fejlbarligheder. Du er som du er, og det er det, jeg kan lide.