Blogindlæg fra 25/04-09 --- GALLAFEST.

Jeg kom ud af badet klokken halv seks. Af ren rutine kørte jeg en hånd igennem mit hår og nød, at det endnu en gang var kort. Kors jeg lignede en dreng. Inde på værelset fandt jeg den lilla tunika frem og satte noget Soft Cell på.
Jeg bar mine højtalere nedenunder og konstaterede, at de gamle havde forladt huset. Chips og andet fedt blev smidt i skåle og jeg satte mig til at vente. Da der var gået en time, tre kander vand og et par noveller, ringede Pii. ”HEJ, jeg skal lige hente de andre, så kommer vi.” Ja okay. Efter en halv time stod Anders ude foran min dør. Vi tændte fjernsynet, som typisk nok fik en kommentar eller to. Og Bennys enorme antal af DVD’er. Der var, sjovt nok, ”Friends” i TV.
Pludselig kunne jeg høre stemmer og løb ud i køkkenet. Der stod Sandie, Camilla, Michala, Pii og Caroline. Hej med jer. På vej ind blev jeg spurgt, hvorfor vi ikke havde købt et større TV. Jeg måtte forklare, at mit eget altså kun var 14”. Hvad satan. I TV var der Ørkenens Sønner, på bordet stod der øl og min iPod spillede Pink Floyd. Anders delte kort ud. Det var sørme hyggeligt. De elskede vores have og indretningen. Og ved I hvad, jeg forstår godt hvorfor. Da jeg var alene, virkede huset anderledes. Hyggeligt. Det var mig og huset, ikke Benny og huset.
Der var ikke nok plads i bilen til os alle, så Anders og Camilla kørte på hans cykel og jeg sad i bagagerummet. Tænk at jeg, hende den høje, kunne være dér.
På Akademiet var folk klædt fint på. Galla, galla. Ikke som i US-amerikanske film, men fint. Dansen var langsommelig og kedelig. Måske sjov for dem, der dansede den.
Anja, Caroline, Anders, Michala og jeg flygtede til kælderen. Jeg var begyndt at gabe.
Jeg fik et par øl ned, snakket en del med Sandie og så gik turen hjemad. Klokken et.
Benny var hjemme, det stive svin. Han havde gjort mor totalt til grin blandt hendes kollegaer og venner. Naboen sagde, vi kunne kontakte kommunen for at finde et andet sted at bo. Sikke noget. Sikke et liv.
Men jeg har det sgu meget godt.