Flyv

Jeg nyder læseferien. Næsten for meget. Så meget, at hverdagens larm og stress er skiftet ud med sene nattetimer, engelske børnebøger, som læses under dynen eller ude i skoven med te og kaffe i hånden, så meget, at jeg glemmer at spise, er rundtosset når jeg vågner og fuldstændig har mistet idé om tid og sted. Jeg behøver ikke at skynde mig, jeg er ikke afhængig af nogen eller noget.
I dag var planen, at jeg fra formiddagen skulle til Moesgård. Det kom jeg da også. Uret sagde lidt i et da jeg slog øjnene op. Uden at tænke over det, tog jeg min telefon og tastede min mors nummer. Jeg var chokeret over, at jeg kunne tale. Overvejede at lade være. Jeg gav hende den syrede besked, at min far havde Facebook (syret, meget syret - considering min historie) og afsluttede samtalen, da jeg ikke kunne overskue at tænke endnu. Jeg nåede ikke andet end at vende mig om på den anden side og glo på et tre år gammelt billede af Oh No Ono, der hang på min væg, før mor kom hjem. Der lå et par gamacher under min hovedpude, dem hoppede jeg i og traskede ned ad trapperne. "Hej Anna!" "kaaaaffee... Why, har du købt mere müsli? Eller er det en gammel pose.. What the heck." Tre timer gik med at glo på havregryn, der flød rundt i lunken skummetmælk. En anden time forsvandt ved at lede efter min iPod, som jeg fandt i opladeren og diskussion med mig selv om hvor vidt jeg ville have blå eller lille gamacher på. Åh god morgen! MEN så var det af sted. Med Alice, Dorothy og riskiks pakket i min gule rygsæk drog jeg mod Moesgård, hvor jeg læste om the Scarecow, Toto, The Cheshire Cat, Humpty Dumpty og alle de andre. Gud hvor jeg elsker engelske børnebøger.
Nu er jeg hjemme igen. Jeg har været i bad men ikke fået andet end en bluse på. Åh frihed.