ARTomatic

I går, søndag den 21. december, tog jeg bussen. Jeg sad der, iført min gule regnjakke og kiggede ud på regnvejret. Jeg kan faktisk ikke huske, om det regnede, men det tror jeg.. Jeg havde egentlig ikke noget mål. Min kære ven, biblioteket, havde lukket. Jeg endte inde i en eller anden tilfældig boghandel. Efter 20 tommers stress havde lagt sig på mit sind, løb jeg skrigende ud (metafor, min ven). Jeg løb hele vejen, gennem myldret af snegle i menneskeform, til den næste boghandel. Endnu 10 tommers stress og 1 centimeters fortvivlelse lagde sig over mig. Ud igen, ind i næste boghandel. Og sådan fortsatte det, indtil jeg nåede til Clemens torv (Storetorv, om du vil), hvor jeg fandt "BOG handelen". De havde et lille rum fyldt store bøger om kunst og arkitektur. Ydermere havde de flere meter af engelsk litteratur. Jeg var i himlen. Arkitektur min numse. Jeg gennemgik samtlige bøger om kunst. Var lige ved at løbe mig vej med Monet og Van Gogh under armen. Nogen af dem var så store, at jeg måtte holde dem med begge hænder, hvilket gjorde, at jeg ikke kunne kigge i dem. Vældig upraktisk. MEN HVILKET VINUNDER DET VAR! Åh Gud, åh Gud! Jeg elskerelskerelsker bøger. Og kunst, og engelsk. Bøger om engelsk kunst? Engelske bøger om kunst? Mhhh... I hvert fald forlod jeg butikken med en Stephen King paper back i lommen (30 kr., ladies and gentlemen!) I min beruselse (af kunst og litteratur) fik jeg kantet mig til "Plakaten". Endnu mere stress. Jeg stod med mit livs store spørgsmål: Monet, Van Gogh eller en eller anden ukendt kunstmaler, der maler rare alfer? Jeg tog det første og bedste, smed 80 kr. på disken og løb ud. I favnen havde jeg Monet. Ikke Monet i person, selvfølgelig, men et maleri (billede kommer).
Små ti minutter senere stod jeg i svingdøren ved Aros. Jeg fik mig en billet og gik ind. Jeg havde længe overvejet at se deres aktuelle udstilling, Erik A. Fandsen. Jeg må indrømme, at jeg blev ret skuffet. Det eneste, jeg umiddelbart brød mig om, var hans mosaikker - de var så til gengæld helt fantastiske. Med skuffelse i sindet kunne jeg pludselig mærke, at jeg ikke havde spist noget hele dagen (klokken var vel at mærke tre). Jeg smuttede hen til seven-elleven, købte en kop kakao og en slags indbagt pizza. da jeg var halvt færdig med min mad, opdagede jeg noget skrækkeligt: der var skinke i pizzadimmeren! Altså, jeg havde jo bestilt den med ost og tomat. ØV. Yderemere er jeg vegetar, så det var jo storslemt. Men det var der ikke noget at gøre ved, dog smed jeg resten ud. Skinke? Nej tak.
- - - Ja, nogen gange er man så sulten, at man ikke smager på maden.
...........................